Alt om Stamtavler

Racekatte har stamtavler – ellers er det ikke racekatte.

Stamtavlen skal leveres sammen med katten. Det kan dog forekomme, at stamtavlen ikke er klar på det tidspunkt, hvor katten er klar til at flytte hjemmefra. Opdrætteren skal dog så kunne dokumentere at stamtavlen er søgt. Stamtavlen skal omgående leveres til køber, så snart den er klar.

En stamtavle i sig selv koster opdrætteren ganske lidt i forhold til de mange udgifter, der ellers er forbundet med at opdrætte sunde, godt socialiserede og racetypiske killinger.

At en racekat uden stamtavle er en huskat bekræftes af en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet fra 3.11.2011 – sagsnr. 10/07007: “Da der ikke fandtes en stamtavle på katten, kunne den ikke anses for at være en ægte racekat. Forbrugeren var på denne baggrund berettiget til et afslag i købesummen.”

Hvis en sælger oplyser, at en kat eller killing sælges med stamtavler, så bed om at få oplyst i hvilket forbund, stamtavlerne er registreret, og bed om at se forældrekattenes stamtavler. 

Opdrættere af racekatte er stolte af deres stamtavler, fordi de ofte repræsenterer mange års dedikeret arbejde med den pågældende race. Opdrættere arbejder som udgangspunkt målrettet for at stabilisere og/eller forbedre deres linjer: målet er altid at killingerne skal være bedre end deres forældre.

Alle killinger, der præsenteres på Købkat.dk leveres med stamtavler fra Landsforeningen Felis Danica, som er den danske repræsentant for Fédération Internationale Féline (FIFe).

Alle opdrættere, der annoncerer på Købkat.dk er medlemmer af en hovedklub under Landsforeningen Felis Danica:

  • Dansk Racekatte Klub
  • Jydsk Racekatte Klub
  • Racekatten 

Find din racekat på Købkat.dk og vær sikker på, at det er en racekat med stamtavle.